BEACH
CLEAN
UP
CLEAN
UP
Organisationen Plastic Change er flyttet ind i Hjemhavn x HAVS butikken på Sdr. Strandvej 5 i Løkken.
Her kan du deltage i en af sommerens 25 strandrensninger — Beach Clean Ups — med start fra butikken. Se datoerne nederst.
Det plastikaffald, som borgere og turister samler ind i fællesskab, bliver gemt og brugt til et kunstprojekt af klimakunstner Lise Vestergaard: en 14 meter lang kaskelothval bygget af indsamlet havplast.
Inspirationen til kunstværket kommer fra en tragisk virkelighed, der ramte de nordjyske kyster i februar 2026. Her strandede en stor kaskelothval ved Ålbæk. En efterfølgende obduktion viste, at hvalen var død af sult, fordi den havde 12 kg plastik, reb og fiskenet siddende fast i halsen, hvilket gjorde det umuligt for den at optage føde.
Når hvalen står færdig, skal den på en oplysende turné rundt i Danmark. Med sig vil den have både spøgelsesnet fra havbunden og skoleformidling, der skal inspirere til handling mod engangskulturen.
Efter hver strandrensning byder vi på kaffe, kage og is til de yngste — og sammen tæller vi dagens indsamling op.
Husk praktisk tøj, solcreme og eventuelt handsker.
12. juli kl. 10 - 12.00
*15. juli kl. 10 - 15.00*
26. juli kl. 10 - 12.00
*29. juli kl. 10 - 15.00*
2. aug. kl. 10 - 12.00
*5. aug. kl. 10 - 15.00*
9. aug. kl. 10 - 12.00
16. aug. kl. 10 - 12.00
23. aug. kl. 10 - 12.00
30. aug. kl. 10 - 12.00
6. sept. kl. 10 - 12.00
13. sept. kl. 10 - 12.00
20. sept. kl. 10 - 12.00
27. sept. kl. 10 - 12.00
4. okt. kl. 10 - 12.00
11. okt. kl. 10 - 12.00
18. okt. kl. 10 - 12.00
*) Clean Up Special
15. juli - 29. juli - 5. august
Clean Up Special er en fælles tur til et udvalgt plastik-hotspot langs vestkysten, hvor vi sammen fjerner større mængder plastik og affald.
Normalt samler vi affald i nærområdet omkring Løkken, men til Clean Up Special tager vi længere ud for at rydde steder, hvor der ligger mere plastik, end vi normalt ser i vores lokale strandrensninger.
Du skal regne med at afsætte fire-fem timer. Har du mulighed for at tage bil med, er det en stor hjælp, så vi sammen kan transportere deltagere og udstyr til det udvalgte område.